Sådan slipper du af med de tidlige rynker

Huden begynder at nærme sig de 30 og de mange år med soldyrkelse uden solcreme er begyndt at vise deres tegn. De små smilerynker og og linjerne i panden sidder efterhånden fast og det er jeg ikke tilfreds med.

Svaret på dette er at tage sin cykel ned på Bagerstræde på Vesterbro og besøge min faste skønhedsklinik Beauty Ink. Her får jeg hver måned en lækker behandling med produkter fra Elizabeth Arden PRO og de sidste 3 uger har jeg fået en fugtgivende peelingbehandling en gang om ugen. Den hjælper huden til at virke umiddelbart yngre samtidig med, at huden forbedres. Det er en fugtiggivende peelingbehandling, som giver resultater udover det sædvanlige. Den arbejder på dehydreret, ujævn og kombineret hud. Kort sagt er det en fornyelseskur til ansigtet uden kirurgi 🙂

Ved siden af behandlingerne bruger jeg disse produkter og min hud har aldrig set bedre ud…jo da jeg var 16 år 😉

FullSizeRender

Body-sds – Min historie

06Som elitesportsdanser blev jeg trænet til at ignorere kroppens advarselssignaler. Jeg blev trænet på den hårde facon og det at give efter smerte eller udtrykke træthed var det samme som, at erklære sig svag. Og svag ville jeg BESTEMT ikke være. Det gjaldt altid om at være den stærkeste og den bedste og det var mit mål. Man kan måske sige, at jeg er blevet ‘opdraget’ til ikke at vise svaghed/sårbarhed og hvis jeg gjorde, kunne jeg ikke holde mig selv ud. Sådan har jeg levet indtil den dag i dag. Jeg er stadig super perfektionistisk og er min egen største kritiker. Men alt det gør jo også en til en fighter og når jeg går ind i et projekt, gør jeg det altid 120%.

Det jeg har forbedret mig på er, at jeg har lært at lytte til min krop og dens signaler. Jeg har måttet erkende, at jeg har måttet lægge dansen på hylden og koncentrere mig om, at få bukt på mine skader. Lom min store beslutning HER.

Jeg har været igennem mange behandlingsforløb hos nogle af de bedste læger og behandlere i Dk, men intet har rigtig hjulpet. Nu er jeg begyndt på et forløb hos Body-sds behandleren Mikael Tzunami, hvor han en gang om ugen behandler mig og guider mig igennem en grundtræning, så jeg kan bygge de rigtige muskler op og forhåbentlig blive skadesfri.

Jeg har indtil nu været hos ham 3 gange og jeg kan allerede mærke stor forskel både mentalt og fysisk. Mikael Tzunami er virkelig dygtig og meget behagelig. Første gang jeg var hos ham, var en torsdag aften. Johannes Nymark og jeg var ved at pudse de sidste detaljer af til fredagens VMD og fem min. inden vi sluttede træningen, vrikkede jeg jo selvfølgelig om på min gamle forstuvede fod (den fod jeg vrikkede om på med Mads Laudrup i VMD 2013) Jeg blev selvfølgelig panisk og kontaktede Mikael kl 22.00 i håb om, at han kunne hjælpe mig. Som den søde og overskudsfyldte person Mikael er, havde han selvfølgelig tid til mig og han nåede at redde min fod, så jeg kunne danse dagen efter. Siden den aften har jeg været imponeret over hvor dygtig en behandler Mikael er og nu har jeg endelig fået tid til at få rettet på min krop hos ham. Jeg glæder mig til at se hvor stor en forbedring der kommer til at ske 🙂

Derfor stopper jeg med at danse

C+JI mange år har jeg været plaget af gamle skader og store smerter i hofter, knæ og slidgigt i mine tæer. Det er jo selvfølgelig vildt ærgerligt at skulle stoppe med noget, som har været en så stor del af mit liv, min passion og min identitet, men det er en beslutning, som jeg har gået og samlet mig mod til at tage i mange år og for et år siden lovede jeg min familie og kæreste, at passe bedre på mig selv. Jeg måtte indse, at tiden var inde til at stoppe. Jeg ved jo godt, at det er det bedste at gøre og jeg vil jo også gerne kunne gå om 20 år. MEN som den optimist jeg er, tænker jeg, at når man lukker en dør, åbner der sig altid en ny. Og det har der sørme gjort. Jeg er igang med at skrive på hele to foredrag, som jeg skal rundt og snakke om meget snart. Det glæder jeg mig vildt til og mon ikke det også er en masse andre spændende ting på vej.

En ting er sikker. Dansen er lagt på hylden. Et langt og skønt kapitel i mit liv er lukket og jeg er begyndt at skrive kapitel nr. 2. Det er spændende, nyt og jeg glæder mig til en masse nye og spændende projekter i fremtiden.