Jeg fandt mig selv igen...

Body-sds – Min historie

06Som elitesportsdanser blev jeg trænet til at ignorere kroppens advarselssignaler. Jeg blev trænet på den hårde facon og det at give efter smerte eller udtrykke træthed var det samme som, at erklære sig svag. Og svag ville jeg BESTEMT ikke være. Det gjaldt altid om at være den stærkeste og den bedste og det var mit mål. Man kan måske sige, at jeg er blevet ‘opdraget’ til ikke at vise svaghed/sårbarhed og hvis jeg gjorde, kunne jeg ikke holde mig selv ud. Sådan har jeg levet indtil den dag i dag. Jeg er stadig super perfektionistisk og er min egen største kritiker. Men alt det gør jo også en til en fighter og når jeg går ind i et projekt, gør jeg det altid 120%.

Det jeg har forbedret mig på er, at jeg har lært at lytte til min krop og dens signaler. Jeg har måttet erkende, at jeg har måttet lægge dansen på hylden og koncentrere mig om, at få bukt på mine skader. Lom min store beslutning HER.

Jeg har været igennem mange behandlingsforløb hos nogle af de bedste læger og behandlere i Dk, men intet har rigtig hjulpet. Nu er jeg begyndt på et forløb hos Body-sds behandleren Mikael Tzunami, hvor han en gang om ugen behandler mig og guider mig igennem en grundtræning, så jeg kan bygge de rigtige muskler op og forhåbentlig blive skadesfri.

Jeg har indtil nu været hos ham 3 gange og jeg kan allerede mærke stor forskel både mentalt og fysisk. Mikael Tzunami er virkelig dygtig og meget behagelig. Første gang jeg var hos ham, var en torsdag aften. Johannes Nymark og jeg var ved at pudse de sidste detaljer af til fredagens VMD og fem min. inden vi sluttede træningen, vrikkede jeg jo selvfølgelig om på min gamle forstuvede fod (den fod jeg vrikkede om på med Mads Laudrup i VMD 2013) Jeg blev selvfølgelig panisk og kontaktede Mikael kl 22.00 i håb om, at han kunne hjælpe mig. Som den søde og overskudsfyldte person Mikael er, havde han selvfølgelig tid til mig og han nåede at redde min fod, så jeg kunne danse dagen efter. Siden den aften har jeg været imponeret over hvor dygtig en behandler Mikael er og nu har jeg endelig fået tid til at få rettet på min krop hos ham. Jeg glæder mig til at se hvor stor en forbedring der kommer til at ske 🙂

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg fandt mig selv igen...