Premiere - Bikini Island

Strandet på Bikini Island

Cambodia, 42 graders varme, nyt job, nye kollegaer og laaaangt væk fra kæreste og tryghed.

For godt et år siden tog jeg imod en af mine største udfordringer og en af mine drømme gik i opfyldelse. Jeg skulle være vært i et nyt underholdningshow på TV3. Værtstræningen gik i gang og jeg skulle bla. øve mig i at indtage rollen som ’storesøster’ og snakke og agere på en måde, som kun en taler fra sin talerstol gjorde. Udover at skulle lære en ny måde at tale på, skulle jeg også lære alle mine tekster udenad. Dvs. ingen cue cards eller teleprompter, som de fleste værter bruger, men udenadslære. Nyt nyt nyt og den mere skrappe og overlegne Claudia blev født.

Et par uger senere forlod vi Danmark og mit nye hjem blev en bungalow på den smukkeste bounty strand. Hvid sandstrand, azurblåt vand og en sol der sagde spar to, var hvad vi blev budt velkommen til. Det var næsten for godt til at være sandt…og det var det næsten også 😉 Pga. lidt forsinkelse i rejseplanen var vi kommet en måned senere afsted end planlagt og vi var derfor så småt begyndt at træde ind i regnsæsonen. Og det kom vi til at mærke efter denne aftens afsnit af Bikini Island;

Klokken var tæt på midnat og aftenens heftige optagelser var færdige. Nu var det på tide at sejle hjem og sove, inden vi skulle tidligt op næste morgen. Men for første gang og hvad der viste sig ikke at blive den sidste, blev vi overrasket af naturens enorme kræfter. Vinden havde taget til, lyn og torden meldte sin ankomst og havet rasede. Vi var strandet på location uden vådt eller tørt eller en lille seng at putte sig i. Vi kunne ikke komme hjem! Men som de positive trætte mennsker vi alle fra crewet var,  satte vi os samlet ved vores spisested (et par borde og stole under et halvtag) og fortalte sjove historier og havde en fest.  5 timer senere sagde den nye dag godmorgen og vejret var atter fint igen og vi kunne komme hjem og få en times søvn inden dagens optagelser startede på ny 🙂 Se i selve situationen var det jo utrolig frustrerende ikke at kunne komme hjem og forberede sig til næste dags arbejde, men i dag er det et af de sjoveste, skøreste og bedste minder jeg har 🙂

Glæd jer til aftenens afsnit…det bliver VILDT!

IMG_0370

03_claudia3

IMG_4842

 

Udsigt fra vores spisested

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Premiere - Bikini Island