SÅDAN HOLDER JEG MIN HUD UNG

Hvad er der galt i at lade en mand være en gentleman?

blogpicJeg har I nogen tid tænkt meget over det at være kvinde og hvorfor det er blevet så ’forbudt’ at kalde sig en kvinde med gamle værdier. Hvorfor skal vi efterhånden kunne klare hele verdenen uden en mand/partner og hvorfor er det ikke længere en kvalitet, at være et par der støtter hinanden og er hinandens modstykke?

Hvordan kan det være, at kvinder nu til dags har dræbt de gamle dyder? Hvad er der galt ved at lade en mand være en gentleman?

Jeg holder personligt utrolig meget af de gamle dyder. Jeg elsker når min mand holder døren for mig og trækker min stol ud. Ikke fordi jeg ikke selv kan gøre det, men fordi det er dejligt at blive kurtiseret! Det er dermed vigtigt for mig at pointere, at jeg selv er utrolig dårlig til at lade min mand ’TAGE SIG AF MIG’. Jeg vil selv klare alt og gud nåde Pelle, hvis han tillader sig at betale mine regninger. Jeg hører mange kvinder i min omgangskreds fortælle, at de ikke behøver en mand i deres liv og at de godt selv kan åbne døren for dem selv…de er jo selvstændige. Men jeg synes, at det er mere selvstændigt, at turde lade sig behandle sig som en kvinde…jeg ved jo udmærket godt, at jeg selv kan åbne den skide dør alene og hvis det endelig skulle være, så kunne jeg også leve alene uden en mand. Men for mig er livet bare meget sjovere med en partner, som jeg kan spare med og som kan holde om mig, når livet har sine udfordringer.

Jeg synes ikke kvinder behøver at være Iron Ladies hele tiden. Jeg elsker at vi er kommet så langt i ligestillingen, men jeg synes også, at det er okay, at vi kvinder en gang i mellem får lov til at puste ud og rent faktisk blive behandlet som de kvinder vi nu er.

Min veninde Mie Moltke har startet Feminin Flow. Et koncept der er blevet populært på rekordtid og alle hendes kurser er fyldt op med ventelister (læs om det HER). Her får kvinder lov til at vende tilbage til sig selv, puste ud, slappe af og finde frem til sin indre kvinde, som er forsvundet i hverdagens pligter, job og familie.

Det at Mies kurser er blevet så populære viser mig kun, at tiden så småt er begyndt at vende og at kvinder langsomt begynder at have trang til at mærke østrogenerne flyve rundt igen.

Jeg læste en artikel om at mænd er ved at være uundværlige. Kvinder har ikke længere brug for mænd. Og det er jo rigtigt. Vi kan få lederstillinger, vi kan selv sørge for at få børn og hvis vi mangler støtte, henvender vi os til veninderne.

Nu opfordrer jeg ikke kvinder til at slippe roret og hoppe direkte tilbage til urtiden og lade vores mænd klare alt. Jeg vil blot opfordre kvinder til at tillade sig den lille luksus en gang imellem og læne sig tilbage og nyde showet ved at lade sin mand tage styringen af og til 😉

Jeg synes det er en sørgelig tendens vi er på vej mod. Dermed ikke sagt, at jeg ikke bevilliger dette liv. Men for en kvinde som jeg, der elsker at tænke tilbage til den tid, hvor kvinder lod mænd være mænd, kan jeg godt være en anelse bange for, hvad fremtiden bringer. Husk nu de damer…vi TILLADER mændene at tage sig af os (til tider), vi lader dem ikke bare gøre det 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

SÅDAN HOLDER JEG MIN HUD UNG