Pandekagedag – Pandekager på en sundere måde

P1017933

Pandekagedagen 2016 er kommet og hvis jeg skal være helt ærlig…så er det dødens pølse, at stå og lave pandekager. Plus hjemme hos os er vi blevet fitnessmennesker, så nu er vi begyndt, at lave proteinpandekager. De smager himmelsk og så er de lette at lave, hvilket jo er sød musik for mine ører. Man blander bare pandekage blandingen med vand i en shaker og wupti, så er dejen klar! Nu kan vi spise pandekager med god samvittighed og vi får de proteiner, som vores kroppe har brug for nu, hvor vi træner så meget.

Det eneste vi må undvære er jo så den lækre is og nutella, som vi plejer at svøbe pandekagerne ind i. Mmmm. Denne gang har vi valgt lækre jordbær og blåbær som tilbehør…det nu også ret så lækkert!

I kan også få fingrene i en gang pandekagemix fra Gymnordic ved at deltage i denne lille konkurrence.

Kom med jeres bud på lækkert tilbehør til de saftige pandekager og så vil jeg trække den heldige vinder ud på søndag <3

Glædelig pandekagedag <3

P1017925

P1017922

P1017923P1017932  P1017930 P1017931

Håndlæsning

FullSizeRender-11

Det spirituelle og alternative har altid været et område, som jeg har beskæftiget mig meget med. Jeg har læst masser af bøger om healing, ånder og alt hvad der har med den verden at gøre. For en del år siden var jeg tilmed hos en spirituel dame for rådgivning.

I mange år har jeg leget med tanken om, hvordan det ville være, at få læst mine hænder og nu syntes, at jeg det var tide også at prøve dette.

Det hele sker hos det fantastiske Samadhi Spa. Idet jeg åbner døren forvandler det travle københavnerliv sig til en verden fyldt med zen og wellness. En sød receptionist byder mig velkommen hvorefter hun finder et par friske hotelslippers til mig og fører mig ind til Krumme, som sidder omringet af farvestrålende levende lys og buddhistisk interiør.

Vi starter med en lille samtale og så går vi ellers igang.

Det første jeg skal gøre er, at tegne en blindtegning. Jeg tager min hånd op, ser kun på den og begynder at tegne med min anden hånd. Min tegning ligner IKKE en hånd, men en skrumpet handske med heksenegle! Krumme begynder derefter at fortolke min tegning og HOLD NU OP hvor kan hun læse meget ud fra sådan en krusedulle…enormt imponerende. Hun går derefter videre til at læse mine hænder og hvad hun ikke kan fortælle om mig…det er jo helt vildt! Alt hvad hun siger om mig, kender ikke engang mine forældre til og jeg tænker ‘Kan man læse ALT det på mine hænder’. Mine inderste følelser og tanker som kun jeg går med inde i mig selv og ikke snakker med nogen om. Det læser hun med det samme ud fra mine hænder. SPOT ON! Hun forklarer mig, at det er fordi linierne i min hånd bliver skabt af mine nerveenheder og impulser fra hjernen. Logisk nok tænker jeg så 😉

Imens jeg sidder og bliver ‘læst’, går der en masse tanker og følelser igennem mig og finder det egentlig utrolig grænseoverskridende, at Krumme nu allerede ved så meget om mig. Personligt har jeg det enormt godt med, at folk ikke ved hvad jeg tænker og føler…jeg kan godt lide at være en lukket bog og hvis nogen begynder, at åbne min bog op og læse i den, ja så føler jeg mig utrolig ‘nøgen’ og utilpas. Dette påpeger Krumme også overfor mig, at kun virkelig skal sidde og provokere og kæmpe for, at få lov til at komme ind til mig. Hun kendte ligepludselig sider af mig, som ikke engang min bedste veninde gør.

Oplevelsen med Krummes håndaflæsning var et wake-up call for mig. Hun sagde egentlig en masse ting, som jeg allerede godt vidste, men det, at hun skar tingene ud i pap og virkelig satte tingene i perspektiv, åbnede mine øjne. Det var en utrolig god måde at blive vejledt og blive klogere på mig selv og jeg vil helt sikkert prøve det igen.

Alt i alt var det virkelig sjovt og interessant at høre en så utrolig korrekt beskrivelse om mig selv og jeg er meget imponeret over, at man kan se så mange ting, som jeg ellers troede kun jeg kendte til, i sine hænder. 

FullSizeRender-12

IMG_3938

FullSizeRender-9   FullSizeRender-10

Du kan læse meget mere om Krummer HER

Opskrift på chokoladekagen fra ‘Kender du typen’

Kære allesammen,

efter ‘Kender du typen’ blev sendt, har jeg fået rigtig mange efterspørgsler på den kage, som de spiste i programmet. Opskriften har jeg fundet på NETTET og er lavet af Julie Bruun:

Det skal du bruge: 

– 400 g dadler

– 150 g mandler

– 4 spsk kakao

– 1/2 tsk salt

– 1 spsk sødende (sødemiddel, sukrin, honning eller hvad du ellers foretrækker)

– 8 spsk vand

Sådan gør du: 

– Kom alle ingredienserne i en minihakker og bland massen godt.

– Pres dejen ud i en brædepande eller springform og glat den ud, så den har en nogenlunde jævn overflade.

– Stil kagen i fryseren og lad den stå, indtil den er blevet fast og kold.

– Server eventuelt med lidt friske bær og et drys kokos.

 

Bon appetit <3

 

3 dage på juice – 3 dages udrensning

FullSizeRender-14

Jeg har før været på juicefaste i 3 dage og med stor succes (Læs om det HER). Nu er det efterhåndet et halvt år siden og det er på tide at tage en tur igen og få nulstillet kroppen. Derfor har jeg bestilt et kit hos Slowjuice Copenhagen via seje Gitte Høj.

Jeg nyder virkelig disse 3 dage, for jeg ved, at jeg fylder min krop med gode vitaminer og mineraler og min krop har godt af en pause fra kød og andre madprodukter, som er hårdt for maven at fordøje.

Jeg bruger også disse 3 dage som en god kickstart til at droppe den søde tand. Efter de 3 dage på juice er trangen efter de søde sager nemlig næsten væk og jeg vil meget hellere have en god salat, som jeg kan tygge i end chokolade og slik til at forkæle mig med.

Første dag…

…er altid den værste. Al mad dufter ekstra godt (også det jeg ellers ikke er så vild med) og selv tomaten fra køleskabet får mine tænder til at løbe i vand. Jeg savner at tygge i noget og aftenens hyggesnack er savnet MAX…men min krop er glad. Det hele er jo bare psykisk og gamle vaner der brokker sig.

Anden dag…

…alt er godt, jeg er friskere, lettere og gladere. OG…jeg har tabt mig et helt kilo! FEDT! Jeg er faktisk mæt det meste af tiden og 6 juice om dagen er næsten for meget at drikke. Så jeg sulter ikke, tværtimod. Tanken om at jeg fylder min krop med gode ting er fantastisk og jeg føler mig sund.

Tredje dag…

…yes mand 3 kilo er røget, min hud stråler og jeg føler mig i det hele taget frisk, sund og veloplagt. Jer er også gladere, men det skyldes nok min gode samvittighed.

Nu har jeg givet min krop et stort kram og det er endelig tid til, at stikke tænderne i en lækker chokoladebar…ej det bare gas! Jeg har faktisk slet ikke lyst til hverken slik, chips eller junk. Da jeg fik leveret min pakke fra Slowjuice Copenhagen, fulgte der en lille gave med som belønning efter 3 dages juicefaste. Gaven var en lækker RawBite og den har jeg glædet mig til at spise og det er præcis det jeg vil gøre nu. Mmmmm….

FullSizeRender-12

FullSizeRender-10 FullSizeRender-11   FullSizeRender-13

Older posts